Om projektet

Landbrug & Fødevarer inviterede danskerne indenfor i en slagtekyllingestald for at give et indblik i dansk, konventionel produktion af Ross 308-kyllinger.

I 35 dage, fra tirsdag 8. februar til mandag 14. marts 2022, kunne du følge cirka 32.000 kyllingernes liv på Solveig Nørmarks gård i Vestjylland via en livestream, der sendte 24 timer i døgnet. 

Mange danskere ved ikke ret meget om dansk kyllingeproduktion, som har et særligt fokus på dyrevelfærd, høj fødevaresikkerhed, salmonellafrit kød og et lavt klimaaftryk bl.a. ved at udnytte ressourcerne optimalt.

Vi håber, at denne side vil bidrage til mere viden om dansk slagtekyllingeproduktion.

Målet er at vise så høj grad af åbenhed som overhovedet muligt og vise de faktiske forhold i stalden, så danskerne kan få et reelt billede af den danske kyllingeproduktion. Vi ønsker, at debatten om dansk kyllingeproduktion kan ske på et oplyst grundlag.

I stalden var der opsat to kameraer. De sad i forskellige højder med forskellige vinkler for at give forskellige billeder og et godt overblik over stalden. Livestreamingen stoppede, da kyllingerne var 35 dage gamle og sendt til slagtning.

Stalden giver et repræsentativt billede af konventionel kyllingeproduktion i Danmark.

*Analysen ”Status på forbrugernes holdning til den danske produktion af kylling og æg” er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer og udgivet d. 3. januar 2022. Analysen er finansieret med midler fra Fjerkræafgiftsfonden. Du kan læse analysen her 

FAQ om det du ser på livestreamen 

Kyllingernes vækst og plads

Kyllingerne vokser, og derfor er der nu er mindre plads til den enkelte kylling, end i starten. Kyllingerne opsøger stadig hinanden, så du vil se, at de samler sig nogle steder i stalden, mens der andre steder i stalden er fri gulvplads.

Der er lovkrav om hvor mange kilo, der må være på kvadratmeter i stalden den sidste dag. I kyllingestalden vil det svare til cirka 19 kyllinger per kvadratmeter.

Kyllingernes gang

Kyllingerne sætter mere brystkød, jo ældre de bliver, og jo mere de vokser. Det kan gøre deres gang lidt vraltende.

Slagtekyllingers gang vurderes ud fra en såkaldt Gait Score. Aarhus Universitet kortlagde tilbage i 2018 gangproblemer hos konventionelle og økologiske slagtekyllinger. Kortlægningen baserer sig på et studie fra 2016 og 2017, og viser, at forekomsten af alvorlige gangproblemer (Gait Score 3-5) hos konventionelle kyllinger og økologiske kyllinger var henholdsvis 5,5 % og 2,5 %.

Udbredelsen af svære gangproblemer blandt danske slagtekyllinger har været faldende de seneste årtier, som et resultat af konstant fokus på netop dette fra avlsselskabernes, landmændenes og myndighedernes side.

Afhentningen af kyllingerne

Selve afhentningen af kyllingerne i kyllingestald.dk er en typisk afhentning, som den er i alle typer af slagtefjerkræ-produktion – det vil sige såvel økologisk produktion og frilandsproduktion som i konventionel produktion.

Når kyllinger hentes til slagtning, er der mørkt i stalden. Det gør kyllingerne rolige. Det er ikke, fordi vi slukker kameraerne. Vi sender stadig live, men der er som sagt mørkt af hensyn til kyllingerne. Du vil dog kunne se, at der er arbejdslys til de fire-fem medarbejdere, der indsamler kyllingerne. Afhentning af kyllingerne planlægges efter slagtetiderne på slagteriet, som slagter nat, morgen og formiddag, og derfor vil indfangning ofte ske aften og nat.

Hvorfor er der mørkt på videoen? 

Lyset er i det meste af perioden slukket i 6 timer i døgnet, lidt færre timer i de første dage og i de sidste. Konkret vil det være mørkt fra 00.00-04.00 og igen fra 13.00-15.00.

Kyllingerne ligger og ”stritter” med benene, hvorfor gør de det?

Kyllingerne strækker deres ben, lige som når vi mennesker strækker arme og ben.

Hvorfor ligger kyllingerne i bunker?

Det er kyllingernes natur at ligge tæt, og de søger derfor ofte hen, hvor der er andre. De regulerer også temperaturen ved at ligge tæt eller ligge på afstand af hinanden, og når de skal sove trækker de sig ligesom sammen og finder tryghed ved at sætte sig sammen.

Hvorfor går kyllingerne nogle gange ovenpå hinanden?

Kyllingerne kan godt lide at ligge tæt, det er deres natur. Hvis kyllingerne skal bevæge sig, når de ligger i sådan en klynge, så vælger de typisk fugleflugtslinje, kan man sige. De kan derfor komme til at gå ovenpå hinanden. 

Hvorfor har kyllingerne ikke særligt mange fjer og meget bar hud?

Kyllingerne starter med at skifte fra dun til fjer i den første uge af deres liv, og de har først næsten fuldtudviklet fjerdragt, når de er 28 dage gamle. Derfor har de kyllinger, du ser bar hud flere steder på kroppen. Det er altså ikke, fordi de har mistet fjerene, men fordi fjerene endnu ikke er vokset helt ud.

Kyllingerne ligger nogle gange med åbent næb, og brystet bevæger sig, hvorfor gør de det?

Kyllingerne åbner næbet for at regulere deres kropstemperatur – lige som når en hund puster og har tungen ud af munden for at regulere sin kropstemperatur.

Hvorfor støvbader en kylling, og er der mulighed for det i stalden?

Kyllingerne støvbader som en naturlig del af deres adfærd. Det er deres måde at gå i bad på og rense deres fjerdragt. I videoen kan du se dem gøre det. De bruger strøelsen til at støvbade. Når kyllingerne støvbader, så skraber de sig ned i en blød fordybning i strøelsen, mens de skraber strøelsen op og ind indimellem deres fjer. Bagefter ryster de sig, og pudser fjer igen.

Hvorfor kører kyllingerne næbet hen over fjerene?

Det er fjerpudsning efter at kyllingerne har sandbadet. De ryster sig og pudser fjerene for overskydende skidt. De kører næbet hen over fjerene og gør sig pæne igen.

Hvorfor er der nogen kyllinger, der dør eller bliver syge, så de må aflives?

Der vil være nogle af kyllingerne, der bliver syge eller dør. Hvis en kylling dør eller bliver aflivet, kan det skyldes mange ting. Det kan være defekter, når kyllingen kommer ud af ægget, genetiske fejl, sygdom eller hvis kyllingen bare ikke er levedygtig. Se evt. mere under Fakta om danske kyllinger.