Fakta om kyllingeproduktion

I Danmark er der omkring 180 slagtekyllingeproducenter fordelt på 200 ejendomme. De står for tre forskellige slagtekyllinge-produktioner; fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og konventionelle kyllinger.

De konventionelle kyllinger kan både være af hurtigt eller langsommere voksende racer.

Fælles for alle danske kyllingeproduktioner er, at de har særligt fokus på dyrevelfærd, høj kvalitet og fødevaresikkerhed, salmonellafrit kød og produktionens effektivitet og deraf følgende begrænsede klimaaftryk.

Der findes flere forskellige racer til kyllingeproduktion. De mest udbredte i Danmark er Ross og Rustic Gold. Det er kyllinger af racen Ross 308, hvis liv du kan følge i livestreamingen her på hjemmesiden.

Ross 308

Den mest anvendte kyllingerace er Ross. Ca. 80 % af alle kyllinger i hele verden er af denne eller lignende hurtigtvoksende racer. I Danmark er Ross 308 også meget udbredt.

Ross 308 er en kylling, som har god benstyrke, er yderst robust og er god til at omsætte det foder, den spiser, til kød på kroppen - særligt brystkød.

Ross 308 kyllingen vejer cirka 40 gram som daggammel kylling og har en vægt på cirka 2100 gram, når den slagtes efter cirka 34 dage.

Der skal bruges 1,5 kg foder til at lave 1 kg kylling. Den effektive omsætning af foder til kød på kroppen betyder, at Ross 308 kyllingen har det laveste foderforbrug af de racer, som vi anvender i Danmark.

I Danmark bliver der hvert år slagtet cirka 100 millioner kyllinger. Den konventionelle produktion står for omkring 95 % af den samlede produktion. Den konventionelle produktion dækker over produktion med både hurtigt og langsommere voksende racer. Dernæst er den mest udbredte produktion den økologiske kyllingeproduktion. Ca. 30 % af den danske produktion er med langsommere voksende racer.

I Danmark fører myndighederne en grundig og omfattende kontrol med forskellige aspekter af produktionen - lige fra transport og kassationer til trædepudesundhed og brug af antibiotika.

I Danmark bruges der f.eks. ikke antibiotika forebyggende. Det bruges kun i de relativt sjældne tilfælde, hvor der er behandlingskrævende sygdom i en stald. Det betyder også, at antibiotikaforbruget er meget lavt.

Et andet eksempel er, at Danmark har særstatus for salmonella. Vi har en meget effektiv handlingsplan, og et testsystem som gør, at risikoen for at finde salmonella i dansk kyllingekød i køledisken er forsvindende lille.

Samtidig er dyrevelfærd også noget de danske kyllingeproducenter bekymrer sig om. Det gør de, dels fordi det er rarere at passe kyllinger der trives, dels fordi det også kan betale sig, og dels fordi det for nogle forbrugere betyder meget.

Kyllingerne som sættes ind i en professionel produktion er klækket på et rugeri eller klækkeri i Danmark.

Samme dag som de klækker ud af ægget bliver de kørt ud til landmanden.

Kyllinger med alvorlige skader, tegn på smerte eller sygdom, der ikke kan behandles, skal af dyrevelfærdsmæssige årsager aflives.

Kyllinger, der skal aflives i løbet af produktionen, aflives ved manuel dislokation af halsen. Det vil sige, at producenten brækker halsen på kyllingen og sikrer, at der er sket adskillelse mellem halshvirvlerne.

Det er aldrig sjovt at skulle aflive en kylling, men den foreskrevne procedure er en del af lovgivningen og sikrer kyllingen en hurtig død.

Når kyllingerne har nået deres målvægt, vil de blive indfanget og transporteret til slagtning på et slagteri. Kyllingerne bliver enten indfanget med en indfangningsmaskine eller ved håndindfangning.

For at minimere stressniveauet hos kyllingerne foregår indfangningen i mørke.

Myndighederne har jævnligt kampagner, hvor de kontrollerer at indfangningen og transporten bliver håndteret korrekt.

Efter ankomsten til slagteriet placeres kasserne med kyllingerne i modtagelsen. Herefter bliver kyllingerne taget ud af kasserne og hængt op med hovedet nedad inden de skal bedøves.

Kyllingerne skal bedøves inden slagtning. Det sker skånsomt ved, at kyllingerne føres igennem et strømførende vandbad, som bedøver dem med det samme. Straks efter føres de videre til slagtemaskinen. Her får kyllingerne halsen skåret over.

Slagtningen er under konstant overvågning af en særligt uddannet slagteriarbejder.

Efter slagtning skoldes og plukkes kyllingerne og hoved og fødder fjernes. Føddernes trædepuder kontrolleres, og alle de pæne (uden misfarvninger eller svidninger på trædepuderne), sælges for eksempel som delikatesse til udlandet.

Kyllingers naturlige adfærd er at søge ind under deres mor, når de skal have varmen, føler sig utrygge, og når de trænger til hvile. Moren hjælper dem også med at finde føde i starten.

I moderne fjerkræproduktion er kyllingemoderen - hønen - erstattet af varme stalde, hvor kyllingerne ikke udsættes for fare. Kyllingeproducenten har samtidig gjort det nemt for kyllingerne at finde foder og vand, så deres behov på det område er dækket.