Typer af danske kyllingeproduktioner

I Danmark er der omkring 200 slagtekyllingeproducenter fordelt på 220 ejendomme. De står for tre forskellige slagtekyllinge-produktioner; fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og konventionelle kyllinger.

Fælles for alle danske kyllingeproduktioner er, at de har særligt fokus på dyrevelfærd, høj kvalitet og fødevaresikkerhed, salmonellafrit kød og produktionens effektivitet og deraf følgende klimaaftryk.

Kyllingeracer

Der findes flere forskellige racer til kyllingeproduktion. De mest udbredte er Ross, Ranger Gold og Hubbard. Det er racen Ross 308, hvis liv du kan følge i livestreamingen her på hjemmesiden.

Ross 308

Den mest anvendte kyllingerace er Ross. Ca. 80 % af alle kyllinger i hele verden er af denne race. I Danmark er Ross 308 også udbredt.

Ross 308 er en kylling, som har god benstyrke, er yderst robust og er god til at omsætte det foder, den spiser, til kød på kroppen - særligt brystkød.

Ross 308 kyllingen vejer cirka 40 gram som daggammel kylling og har en vægt på cirka 2100 gram, når den når slagtealderen efter cirka 35 dage.

Der skal bruges 1,5 kg foder til at lave 1 kg kylling. Det lave forbrug af foder betyder, at Ross 308 kyllingen har det laveste foderforbrug af de racer, som vi anvender i Danmark.

Antallet af slagtekyllinger om året

I Danmark bliver der hvert år slagtet cirka 100 millioner kyllinger. Den konventionelle produktion står for omkring 95 % af den samlede produktion. Dernæst er den mest udbredte produktion den økologiske kyllingeproduktion.

Efterspørgslen efter danske kyllinger

Kylling er en meget populær fødevare i Danmark. I en analyse fra Nordstat, lavet til Landbrug & Fødevarer, fra 2021* svarer 87 % af danskerne, at de spiser kylling.

Det er dog ikke hele kyllingen, vi i Danmark er interesseret i at spise. Danskerne spiser ikke mange kyllingevinger, -lår og -fødder. Det er imidlertid delikatesser i en række lande uden for EU. Derfor eksporteres de dele af kyllingen, som vi ikke spiser i Danmark, til udlandet. På den måde sikrer vi med eksporten, at mindst muligt går til spilde.

Eksporten er stigende. Mere end halvdelen af fjerkræerhvervets produkter eksporteres og havde i 2019 en værdi på 3,8 mia. kroner.

Danmark eksporterer fjerkræprodukter til mange forskellige lande, for eksempel Tyskland, Sverige, Holland, Spanien, Frankrig, Sydafrika og Sydkorea.

Dansk vs. international kyllingeproduktion

Vi kan noget særligt i Danmark.

Danske landmænd bruger et veludviklet kvalitetssikringsprogram til kyllingeopdræt. Det giver et omfattende datagrundlag for den enkelte gård, og mulighed for dansk benchmark.

Informationerne kommer i de fleste tilfælde via sensorer, der sikrer opdateret data. På den måde får landmanden hele tiden et aktuelt billede af produktionen.

Den danske slagtekyllingeproduktion har desuden en række særregler, som blandt andet sikrer høj fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

I Danmark har vi for eksempel nul-tolerance overfor alle typer af salmonella og et finmasket sporbarhedssystem, blandt andet i form af en række prøver, som tages for at finde, om der er salmonella i flokken. Hvis man finder salmonella i en flok, så kommer kødet fra denne flok aldrig ud til forbrugeren

Både nultolerancen overfor salmonella og det finmaskede sporbarhedssystem har givet Danmark særstatus i EU. Det betyder, at Danmark kan stille krav om fravær af salmonella i det kyllingekød, som vi importerer. Det vil sige, at alt importeret kyllingekød skal undersøges og findes fri for salmonella. Baggrunden for at få særstatus i EU er en lang række indsatser i handlingsplaner, som har ført til en succesfuld bekæmpelse af salmonella i danske fjerkræflokke.

I Danmark er der desuden særlige krav til kyllingernes trædepuder. Fødevarestyrelsen holder tæt øje med, at de danske kyllingeproducenter tager højde for såkaldte trædepudesvidninger, og det kan kun lade sig gøre hvis strøelsen er tør og porøs.

Dyrevelfærd hos danske kyllinger

Der er fokus på god dyrevelfærd hos danske kyllinger. Helt fra forældredyrene til rugeæg og kyllingestalde over til transport og slagtning.

Vidste du, at:

• alle danske kyllinger går frit rundt i stalden; ikke i bure

• alle danske kyllinger har fri adgang til vand og foder

• danske kyllinger har god trædepudesundhed

• ingen danske kyllinger bliver næbtrimmet

• danske kyllinger bedøves inden slagtning

Der er i opdrættet af kyllinger særligt fokus på:

• Kyllingernes velfærd

• Kyllingernes foder

• Minimering af trædepudesvidninger hos kyllingerne

• Kyllingestaldens klima

Kyllingernes plads

Det er vigtigt, at kyllingerne har god og fri bevægelighed i stalden. Derfor er der klare regler for, hvor meget plads en kylling skal have per kvadratmeter. Kyllingerne vejer cirka 2100 gram ved slagtning, og der må derfor højest være cirka 19 kyllinger per kvadratmeter.

Kyllingerne kan bevæge sig frit og er flokdyr. Derfor søger de af og til sammen i små eller større grupper inde i stalden.

Kyllingernes klima

I arbejdet med dyrevelfærden hos kyllinger er det vigtigt, at temperaturen og luftfugtigheden i stalden kontrolleres og tilpasses. Stalden er derfor opvarmet til cirka 35 grader, når kyllingerne ankommer. Det tilpassede klima er med til at sikre, at kyllingerne har de bedste vilkår fra rugeri til, at de sendes til slagtning. 

Mod slutningen er der cirka en temperatur på 22 til 24 grader i stalden.

Kyllingernes lys

Fra kyllingerne er fem dage gamle, til tre dage før de skal slagtes, styres lyset i stalden af såkaldte ”lysprogrammer”. I Danmark er der krav om lysprogrammer hos alle kyllinger. Lysprogrammet giver kyllingerne seks timers mørke, men de kan godt finde på både at hvile sig og sove, selvom det er lyst. Derudover har kyllingerne også en skumrings- og dæmringsperiode, hvor de vænner sig til henholdsvis mørke og lys. I starten og i slutningen af perioden er perioderne med mørke typisk kortere.

Salmonella og kyllinger

Dansk kylling er fri for salmonella. Siden 2007 har Danmark haft nultolerance overfor salmonella i kyllingekød. Danske kyllinger er underlagt et af verdens mest restriktive kontrolprogrammer for bakterier som salmonella og campylobacter. Kyllingerne testes for salmonella to gange med ca. 10 dages mellemrum inden slagtning. Kyllingerne testes for alle typer af salmonella. For udenlandsk fjerkrækød (undtagen det nordiske) gælder lempeligere EU-krav for test af salmonella. Dansk kylling har derfor opnået særstatus i EU.

Fokus på minimering af trædepudesvidninger hos kyllingerne

Trædepudesvidninger er misfarvninger eller sår under kyllingernes fødder. De kan forekomme ved både fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og almindelige slagtekyllinger og hos alle racer, hvis kyllingerne går på våd og klistret strøelse. De danske landmænd gør meget for at undgå svidninger og har derfor stort fokus på indeklimaet. Der er investeret i varmevekslere, som hjælper med at sikre optimale klimaforhold i stalden og dermed også tør og porøs strøelse. Det er med til at mindske forekomsten af trædepudesvidninger. 

I Danmark kontrolleres kyllingernes trædepuder fra alle flokke ved slagtning. Det har erhvervet gjort siden 2002. 

Fødevarestyrelsen holder også tæt øje med, at de danske kyllingeproducenter tager højde for såkaldte trædepudesvidninger.

Myndighederne har et pointsystem til at vurdere svidningerne:

• ingen svidninger (giver 0 point)

• mindre alvorlige svidninger (giver 0,5 point)

• alvorlige svidninger (giver 2 point)

Summen af pointene udgør flokkens trædepudescore. Er scoren 40 eller derunder får flokken ingen anmærkninger. Er den mellem 40 og 80, så skal producenten rette op på utilstrækkelige forhold. Hvis producenten ikke retter op på de utilstrækkelige forhold eller har en score på over 80, så underrettes Fødevarestyrelsen.

Danske kyllingeflokke har i gennemsnit en trædepudescore på cirka 9.

Kontrol af kyllingernes forhold

Landmanden tilser kyllingerne flere gange dagligt. Producenten kan bl.a. bedømme kyllingernes trivsel på, hvordan de opfører sig, og hvordan de pipper. Deres måde at pippe på, fortæller landmanden, om kyllingerne har det godt eller ej. Hvis en kylling er svag, vurderer landmanden, om den skal behandles eller den bør aflives. Det er meget sjældent, at kyllingerne bliver syge og har behov for antibiotika, og den danske kyllingeproduktion har derfor et meget lavt forbrug af antibiotika.

Fødevarestyrelsen sørger for, at kyllingeproducenten overholder alle dyrevelfærdsregler. Ellers kan landmanden få en bøde, eller der kan blive stillet særlige krav, som han eller hun skal leve op til. Fødevarestyrelsen overvåger desuden, at landmanden udtager salmonellaprøver en gang om året.

Der er desuden krav om mindst et årligt tilsyn fra en dyrlæge.

For at være kyllingeproducent kræver lovgivningen i øvrigt, at man har taget et specialkursus. 

Dødelighed hos kyllingerne

Blandt alle dyr er der risiko for tidlig død. Avlsselskabet bag Ross 308 regner med en produktionsdødelighed på omkring 4-5 %. Dødeligheden er dog nede på cirka 3 % i Danmark.

Dødelighed hos kyllinger kan skyldes mange forskellige ting. Blandt andet defekter, når kyllingen kommer ud af ægget, genetiske fejl, sygdom eller hvis kyllingen bare ikke er levedygtig.

Fodring af kyllinger

Gode og sunde kyllinger kræver næringsrigt foder. Fodersammensætningen tilpasses løbende af landmanden, så kyllingerne får den bedst mulige næring. Kyllingernes behov ændrer sig nemlig, som kyllingerne vokser. Foderet består mest af hvede, soja og majs tilsat mineraler og vitaminer efter kyllingernes behov. 

Dansk landbrug arbejder på at finde nye lokalproducerede proteinkilder, som helt eller delvist kan erstatte soja til foder.

Levering af kyllinger til landmanden

Fra rugeriet ankommer kyllingerne til gården i kasser med mange ventilationshuller. Transporten til gården sker i specialbyggede lastvogne med automatisk kontrol og regulering af temperatur og fugtighed. Den rette temperatur er vigtig for kyllingernes trivsel og dyrevelfærd gennem hele produktionen.

Der er også produktioner, hvor æggene leveres direkte til stalden, hvor de så klækkes. 

Afhentning til slagtning

Når kyllingerne er klar til slagtning, skal de fragtes til slagteriet. Det sker typisk ved, at man samler dem ind i stalden ved hjælp af en såkaldt indfangning maskine. Sådan foregår det i alle typer af besætninger, uanset om det er friland, økologisk eller konventionel. Der er dog også nogle besætninger, hvor kyllingerne indsamles manuelt, for eksempel i mindre stalde. Også manuel indfangning kan være tilfældet uanset om det er en konventionel, friland eller økologisk besætning.

Den tomme stald

Der går cirka en uge før, der kommer nye kyllinger i stalden. Når stalden er tom er både foder- og vandsystem hævet fra gulvet, så stalden kan blive grundigt rengjort og desinficeret.

Kyllingemøget fra stalden kan blive brugt på forskellige måder. Nogle bruger kyllingemøget på egne marker, da det tilfører god næring til afgrøderne og dermed recirkuleres og er naturlig gødning for plantevækst. Andre sælger det til biogas.

Stalden skal stå helt tom og rengjort, før landmanden kan modtage et nyt hold kyllinger. Lige inden kyllingerne ankommer til stalden, bliver der kørt strøelse ind i huset.

*Analysen ”Status på forbrugernes holdning til den danske produktion af kylling og æg” er udarbejdet af Landbrug & Fødevarer og udgivet d. 3. januar 2022. Analysen er finansieret med midler fra Fjerkræafgiftsfonden. Du kan læse analysen her